At rejse langt med børn

At rejse langt med børn.

Når man skal ud at rejse med børn melder der sig ofte en helt masse spørgsmål. Er det farligt? Er det besværligt? Hvad hvis min baby bliver syg? Osv.

Der kan opstå mange bekymringer, når man skal ud at rejse med små børn, og vi har forsøgt at lave en rejseguide, der tager udgangspunkt i det, vi selv har haft brug for at vide, når vi har rejst med vores børn.

 

Destination

Med hensyn til destinationer skal man gøre det klart inden man tager af sted, om man kun vil besøge ordnede forhold eller om man er mere til det autentiske og uberørte. Det afhænger af både temperament og de børn man rejser med. Tager man for eksempel til små tropiske ører i Thailand, er der mere sparsomt med såvel butikker og sikkerhed, da hospitalerne ofte ligger på fastlandet.

 

Vaccination

Hvis du skal udenfor Europa, skal du huske at undersøge, hvilke vacciner det kræver for dig og dit barn.

 

Flyrejsen

Når det gælder små børn under 2 år, skal de sidde på skødet af en voksen. Indtil de er 6 mdr. Kan man anmode om et basisnet (en lift der hænger foran dit sæde, hvori dit barn kan ligge). Der er dog et begrænset antal og det kræver at din baby opfylder kravene om ikke at veje mere end 10 kilo og ikke være længere en 67cm.
Arranger eventuelt jeres rejse således at flyveturen med baby på længere rejser strækker sig over nattetimerne, hvor barnet skal sove.
Bestil pas i god tid – dit barn skal også have et.

 

Rejseudstyr

Vi har næsten alle gange brugt en paraplyklapvogn, hvor ryglænet kan lægges ned. Vi har også hver gang haft bæresele med, men faktisk ikke brugt den så meget i lufthavnen som klapvognen. Bæreselen kan dog være uundværlig på selve rejsen, når en klapvogn har svært ved at komme rundt på dårlige veje, i sand eller lignende. I mange lufthavne har de klapvogne til rådighed, men vi har ofte oplevet, at de var optaget, så vi foretrækker at medbringe vores egen, som vi i de fleste lufthavne har kunnet tage med helt ud til gaten.

 

Tryk i ørerne

For at undgå tryk i ørerne er det vigtigt at din baby har noget at sutte på da det modvirker trykket i ørerne da baby selv udligner. Vi har enten forsøgt at amme eller give en flaske, som personalet ombord har været flinke til at varme op. Vent evt. til i er fri af landingsbanen så baby ikke bliver mæt før i er i luften.

Til de lidt større børn hjælper det at gabe og tygge tyggegummi på vej op og ned

 

Mad på flyet

Udover den mad man får på flyet, sørger vi altid for at pakke en madpakke med snacks og mad, som vi ved at vores børn godt kan lide. Det kan fx være:

Modermælkserstatning
diverse mad på glas
små rugbrødsmadder
frugt
ostehaps
Pølsehorn, skinkesnegle mm.
rosiner
kiks
figenstænger
frugtsmoothie
kamille tebreve

 

Underholdning

Som underholdning har vi opgraderet iPad’en med forskellige spil, sanglege og små film som passer til børnenes alder. Derudover har vi pakket et par yndlings bøger og lidt legetøj. Noget velkendt legetøj, der skaber tryghed og lidt nyt og mere spændende som de aldrig har set før. Vi har ofte været en tur i Søstrene Grene eller Tiger for at finde små overraskelser. En god ide er ikke at pakke alt for småt legetøj med mange løse dele. Vi har i hvert fald erfaring med, at hvis vi har haft LEGO med, har vi skulle bukke os ned og samle op rigtigt mange gange. Legetøjet skal selvfølgelig være uden lyd for ikke at irritere sine medpassagerer. Vi har haft følgende med:

Headphones i børnestørrelse
iPad
Et par yndlingsbøger
Lidt legetøj
Sovebamsen
en ny bog
to nye stykker legetøj
Aktivitetsbog/penalhus

 

Pusletasken

Hvis uheldet er ude og din bagage ikke når frem til destinationen, er det en god idé, at pakke de allermest nødvendige ting i skal bruge i håndbagagen. Selve flyveturen med baby kan være vellykket, men hele rejsen kan få en rigtig dårlig start, hvis baggagen bliver forsinket og man står med et lille barn der har gylpet og trænger til en ren ble. Derfor har vi bleer med til det første døgn, skiftetøj og evt. modermælkserstatning. På lange flyrejser kan det være en god ide at tage nattøj med, som et symbol på at det nu er sove-tid.

Bleer til flyturen og det første døgn
Vådservietter
Stofbleer
To sæt skiftetøj
hagesmække
Nattøj
Sutteflaske
Sutter og Sovebamse
babydyne
Panodil Junior (just in case)

 

Transport

Overvej hjemmefra hvad du vil opleve, og hvordan du kommer frem og tilbage. Når man rejser er det sjældent at du finder autostole og du må gøre op med dig selv, om du vil tage risikoen ved at lade dit barn sidde på dit skød.

 

Rejseapotek

Børnepanodil
Antihistamin til brug ved både reaktioner på myggestik eller andre allergier
Lokalbedøvende creme –særligt myggestik
Termometer
Plaster
Pincet, neglesaks og lille saks
Desinficerende midler

 

Huskeliste:

Badebleer. Det har de af uvisse årsager ikke.
Høj solfaktor til baby (som dog skal være i skyggen!)
Myggenet
Solhat
UV badetøj
Undersøg hjemmefra hvor de nærmeste hospitaler er og skriv det ned i en bog
Myggespray til børn kan være svært at få – det de har er fyldt med parfume og giftige ting
Bæresele
Pak let, du bruger ikke andet end dit badetøj alligevel:)
Bøger, blade, spil el. andet til at fordrive aftnerne med
Flasker til mælk
Ekstra tøj til baby. Når de er så små, kommer der ofte uventede uheld og deres vaskerier er ikke samme standart som vores:) Hvid bliver IKKE hvidt igen.
Badesandaler
De fleste steder er der håndklæder, men pak alligevel et ekstra.
Sygesikringskort, pas og vaccinationskort, hvis uheldet er ude.
 

Pakkeliste

Her til sidst får du vores svar på en fyldestgørende Pakkeliste. Perfekt til at printe og tjekke af, når du skal pakke til en længere rejse med børn.   

Vi håber, at i kunne bruge vores lille rejseguide.

Rigtig god ferie.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Looking for Something?