Bæredygtig livstil

Bæredygtig livstil

Bæredygtighed er et ord vi støder på alle steder, og vi glæder os rigtig meget til at fordybe os i bæredygtighed, som er denne måneds tema.

 

Et skridt mod en mere bæredygtig hverdag

Vi forsøger at være opmærksomme på de aftryk, som vores lille familie sætter på vores natur, miljø og klima, og selvom vi på ingen måder lever 100 % bæredygtigt, forsøger vi at sætte ind, der hvor vi kan, og bevæger os et skridt ad gangen, mod en mere bæredygtig livstil. 

Men hvordan får man en mere bæredygtig livstil?

Det kan være svært at overskue, hvor man skal begynde – og måske virke som om, at alt det sjove pludselig er forbudt, hvis man ønsker at leve mere bæredygtigt. Og selvom man har et brændende ønske om et mere bæredygtigt familieliv, kan det være svært at ændre gamle vaner. Vi tror derfor heller ikke på, at man bare skal skrotte alle gamle ikke-bæredygtige vaner og levemåder, og erstatte med bæredygtige tiltag. 

Vi anbefaler at man i stedet starter et lille skridt ad gangen, og skruer stille og roligt på de parametre som i første omgang giver mest mening for sig selv og sin familie. 

Vi vil i løbet af den næste måned dele en masse inspiration til en mere bæredygtig livstil, men begynd allerede nu, at tænke over, de små skridt du kan tage.

 

Fem små skridt mod en mere bæredygtig livstil, som du kan gøre i dag:

  • Lav en grøn madplan og skær ned på kødet

  • Tag cyklen når du kan

  • Husk dit indkøbsnet, når du handler

  • Spar på vandet, fx når du børster tænder

  • Brug gamle syltetøjsglas mm til opbevaring af mad

 

Og husk – fokuser på de gode tiltag du tager, frem for alt det du ikke gør. Hvis vi alle gør lidt, kan vi sammen gøre en kæmpe forskel ♥️

 

Vi er taknemmelig for…

  • livet
  • Skovtur med varm kakao på en mandag
  • At kunne gøre mere af det vi virkelig brænder for. Leve mere ud fra vores genizone

 

Vi tænker på…

  • hvordan vi selv kan leve mere bæredygtigt
  • Hvad vores næste skridt skal være

 

Vi glæder os til…

  • at arbejde videre og søsætte nye spændende projekter på flowfull, når vi holder fælles arbejdsweekend den kommende weekend
  • flere smukke klare morgener med rimfrost på græsset

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Looking for Something?