Linsesuppe med pandebrød

Linsesuppe med pandebrød

Her får i opskriften på en dejlig krydret og cremet linsesuppe serveret med lune pandebrød. Suppen er indisk inspireret med krydderier som koriander, spidskommen og karry. En dejlig lun ret til de kolde efterårsdage. 

Pandebrødene er perfekte serveret sammen med supper, og så er de altid et hit og super nemme at lave. 

Ingredienser

  • 1 spsk olivenolie
  • 2 løg
  • 2-3 fed hvidløg
  • 3 dl røde linser
  • 1,5 liter hønsebouillon 
  • 1 dåse flåede tomater
  • 4 gulerødder
  • 1 håndfuld cherrytomater
  • saften af 1/2 citron
  • 1/2 frisk chili
  • 2 tsk spidskommen
  • 2 tsk koriander
  • 2 tsk karry
  • salt og peber
  • 1 dåse kokosmælk

 

Sådan gør du

Skræl og hak gulerødder, løg, hvidløg og chili.

Varm olivenolie op i en gryde og sauter løg og hvidløg i et par min.

Tilføj krydderierne og brænd dem af i gryden.

Kom hakkede gulerødder, chili, cherrytomater, flåede tomater, linser og hønsebouillon i gryden.

Lad suppen simre i 20 minutter.

Smag til med salt, peber og citronsaft.

Blend suppen til den har en cremet konsistens.

Tilføj til sidst kokosmælk.

Pandebrød – 6 stk.

  • 300 g hvedemel
  • 3 spsk olivenolie
  • 2 tsk bagepulver
  • 2 dl vand
  • flagesalt

 

Sådan gør du

Bland alle de tørre ingredienser sammen i en skål.

Tilføj olivenolie og herefter vandet lidt af gangen. (Det er ikke sikkert, at du har brug for det hele).

Ælt dejen til en glat dej 

Del dejen i 6 lige store stykker

Form 6 flade pandebrød

Pensl pandebrødene med olivenolie

(drys evt. Med sesam, krydderurter eller andet)

Steg dem på en varm pande, et par min. på hver side. 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Looking for Something?