Livet er i oplevelser

oplevelser

Livet er i oplevelser

Livet er som en togrejse med masser af muligheder. Vi kan rejse hvorhen vil. Vi kan skifte tog og retning eller vi kan vælge at stå helt af toget. Vi møder mennesker på vores vej som kan lære os noget, give os visdom og få det bedste frem i os. Nogle forbliver i vores liv, mens vi må vinke farvel til andre. Alle er med til at rykke os i den rigtige retning.

Gennem hele vores opvækst har vi rejst utroligt meget sammen med vores forældre. Hvert år blev vi taget ud af skolen i flere uger for at komme ud og udforske den verden vi lever i både her i Danmark og i udlandet. Udover de oplevelser vi har haft sammen, har det også været med til at knytte nogle stærke bånd for os som familie. Vores rejselystne forældre har derfor også været med til at præge os og give os lysten og modet til selv at drage ud i verden og have tillid til, at vi nok skal komme de rigtige steder hen.

Tilsammen har vi både været i Afrika, Nordamerika, Mellemamerika, Asien og Europa og oplevet lande som Tanzania, Mexico, Brasilien, Thailand, Frankrig, Grækenland, Spanien og sådan kunne vi blive ved.

Efter vi har stiftet familie og fået børn har vi også haft et stort ønske om at opleve verden sammen. Børn er ret ligeglade med destinationen på rejsemålet, men det er tiden sammen, der er det vigtigste. Tiden til at være nærværende, tilstede og til at opleve. Niels Stokholm udtaler i dokumentarfilmen: ”Så maget godt i vente”

“Nu er jeg jo ikke en af dem, der tror på tilfældigheder. Der er en mening med livet, og én meget vigtig mening med livet det er jo, at det skal opleves. At i selve oplevelsen finder vi livet.”

Livet er at køre en omvej hjem for at spise frokost et lækkert sted, at mærke havet omslutte kroppen eller at overnatte i haven en lun sommernat. Det handler om at ændre på små vaner for at skabe et mikro eventyr. Mikro eventyr har været et tema vi har dyrket her i løbet af sommeren. Vi skulle ikke på nogle store rejser i år og vi har i stedet gjort en dyd ud af at få lidt hverdagsmagi ind i ferien i stedet. Mikro eventyr behøver nemlig hverken være dyrt eller besværligt.

Det er videnskabeligt bevist at de episoder, som børn husker allerbedst, ofte hænger sammen med et sanseligt indtryk. Det kan være følelsen af det bløde sand mellem tæerne eller den rytmiske gang på hesteryk. Børn mindes og værdsætter i særlig grad ferieoplevelser, hvor de bruger deres sanser. Oplevelserne ligger i alt det vi gør, lytter til, ser, smager på, dufter til og rører ved.

For at vende tilbage til metaforen med togrejsen, begynder den allerede ved fødslen, når det lille spædbarn kommer til verden. Der er så mange uligheder og indtryk på vores rejse, og du skal huske at tage de bedste oplevelser med dig, og lade de andre blive på toget eller sætte dem af på den næste station.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Looking for Something?