Rocky Road

 

Rocky Road

Rocky Road er hjemmelavet chokolade konfekt som kan variere og laves på tusindevis af forskellige måder. Du kan bruge kiks, chokolader, skumfiduser, tørret frugt og bolsjer og vælge mellem enten mørk chokolade, mælkechokolade eller hvid chokolade, alt efter smag og behag.

Vores yndlings er Rocky Roads lavet på en god mørk chokolade og tilført noget knasende i form at kiks og nødder samt lækre bløde skumfiduser og et lille syrligt tvist af frysetørrede hindbær på toppen. En himmelsk lille smag, når du skal forkæle dig selv.

Rocky Road er nemme at lave og opskriften deler vi med dig her.

 

Ingredienser

  • 200g chokolade
  • 15 store skumfiduser
  • 15 mandler
  • 5 digestive kiks
  • 25 chokoladeknapper
  • et drys frysetørret hindbær

 

Sådan gør du

Beklæd et fad med bagepapir. Klip skumfiduserne i mindre størrelser og kom dem i fadet sammen med mandler og chokoladeknapper. Knæk kiksene i mindre størrelser og fordel dem sammen med de andre gode sager.

Temperer chokoladen ved at smelte 2/3 dele over et vandbad. Når chokoladen er smeltet tages den af varmen og den sidste 1/3 del af chokoladen røres heri.

Hæld chokoladen over blandingen og drys med frysetørret hindbær.

Herefter stilles chokoladen på køl i minimum et par timer for til sidst at blive skåret i mindre firkanter, og herefter er der bare tilbage at nyde dine Rocky Road.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Looking for Something?